|
Fodgængerens 10 bud kan redde dit liv
Efter at have nærlæst beskrivelser af samtlige trafikulykker med dræbte fodgængere i 2007, bringer vi et bud på hvad man som fodgænger skal passe mest på i trafikken.
1) Benyt fortovet – hvis der er et…
2) … ellers gå i venstre side af vejen.
3) Bær refleks eller lygte når det er mørkt.
4) Gå ikke bag om bakkende køretøjer.
5) Gå ikke over vejen før bussen er kørt.
6) Vær forsigtig i fodgængerfelter.
7) Pas ekstra meget på busser og lastbiler.
8) Løb ikke ud på kørebanen.
9) Som pensionist er du ekstra udsat.
10) Lær dine børn færdselsreglerne – og vær selv et godt eksempel.
I øvrigt afslører uheldsbeskrivelserne at der på landevejen blev dræbt 2,5 gange flere mandlige end kvindelige fodgængere, mens kønsfordelingen i byområder er næsten lige. Pensionister udgør næsten 1/3 af samtlige dræbte. 66% af ulykkerne skete i det mørke vinter-halvår.
|